PILATES I YOGA I STYRKE I REFORMER I
PILATES MATWORK
PILATESTRÆNING PÅ MÅTTE
Pilatestræning er effektiv, skånsom funktionel styrketræning for hele kroppen, med fokus på din core. Vi træner både de små og store muskelgrupper kombineret med fokus på præcision, åndedræt og flow.
Vi træner med egen kropsvægt og /eller med diverse små redskaber og bolde. Pilates Matwork kan trænes på alle niveauer og er også godt for dig der har født, er gravid eller har skader. Du får kropsbevidsthed, bliver stærk og får god holdning.
REFORMER PILATES
PILATES TRÆNING PÅ EN REFORMER-MASKINE.
Du kommer til at elske Reformeren. Den kan det hele. Give dig superskånsom træning, men også krævende styrke og smidighedstræning på eliteniveau. Reformeren er en lav bænk-lignende vogn med et system af stropper og trisser der både giver kroppen modstand og støtte og udfordrer brugeren til at gennemarbejde hele kroppen med en effektiv workout uden at belaste leddene da man ligger ned i mange øvelser og derfor ikke er påvirket af tyngdekraften på samme måde som når du står op. Men du kan også stå på en reformer. Reformer træning er en varieret og sjov træning.
DYNAMISK YOGA
Dynamisk yoga er en yoga praksis hvor du bevæger igennem forskellige Asanas/stillinger der styrker og smidiggør kroppen. Man kender dynamisk Yoga ( Yang Yoga ) som Hatha yoga , Vinyasa og flow yoga, og selvom det både kan være en krævende og udfordrende yoga form , afhængigt af hvor styrke krævende stillinger er ( det varierer) er det en både afstressende og beroligende træning, samtidig med at den smidiggør både din krop og dit sind. Du får større styrke både mentalt og fysisk og forbedrer din koncentrationsevne. Yoga stilner den indre samtale og bringer dig ind i nuet.
Jeg underviser dynamisk yoga privat og på hold, i tempererede rum (stuetemperatur) men også yoga i opvarmede rum ( det man kalder hot yoga) eller udendørs. Jeg tilbyder privat undervisning i yoga med udgangspunkt i hatha yoga og/ eller vinyasa, og udformer også personlige programmer efter ønske. Der skal du kigge ind under Yoga som terapi.
BLID YOGA / YIN YOGA / RESTORATIV
YIN YOGA er en meget stille og rolig men samtidig meget stærk og dybdegående praksis. Yin yoga er blide stræk der arbejder med meridianerne/ energibanerne i kroppen, som livsenergien ( CHI) flyder igennem. Praksissen udføres så chi bevæger sig harmonisk i kroppen uden at der er områder i kroppen der er stivnede og blokerer energien så den hober op. Stagneret energi skaber ubalance.. Gennem praksissen vil vi få energien / Chi til at flyde uhindret for at opleve optimalt helbred. Strækkene styrker og stimulerer dit bindevæv så du både bliver mere smidig og får bedre gennemstrømning i kroppen. I følge TCM ( traditionel chinese medicin) som Yin yoga læner sig op ad, er alle organer forbundet med både funktioner i kroppen, meridianer og med tanker,. følelser og fornemmelser. Yin yoga er kropslig meditation som bringer dig ind i nuet og ned i din krop.
BREATHWORK I ÅNDEDRÆT I
Åndedræts arbejde er en essentiel og meget vigtig del af både en yoga og pilates praksis og med god åndedræts teknik får du en 100 % bedre effekt af din træning, hvad enten du vil arbejde dynamisk eller meditativt. Det Yogiske åndedræt kaldes Pranayama og i Pilates kalder man det Pilatesåndedrættet.
Jeg underviser pranayama og pilatesåndedræt og er snart færdiguddannet Innercise instruktør , hvor åndedrættet er helt centralt bla. i forbindelse med kuldeeksponering og / eller varmeeksponering.
PERSONLIG TRÆNING OG PROGRAMLÆGNING
Jeg tilbyder personlig træning indenfor
Reformer pilates, PIlates mattwork, samt yoga både dynamisk og blid yoga, samt styrketræning med håndvægte
både indendørs og udendørs
Send en mail til kontakt@finessecphagen.dk så vender jeg hurtigt tilbage.